Tankeland er et mødested for gymnasieelever og jævnaldrende. Her kan du deltage i digitale samtaler om spørgsmål, der betyder noget.
Hvert samtaleforløb tager udgangspunkt i ét stort spørgsmål, som vi sammen udforsker gennem tre videosamtaler. Du kan vælge at deltage i én eller flere af samtalerne. Samtalerne bliver styret af en vært, der byder velkommen og forbereder indholdet.
Det kunne fx være:
00.00 Velkommen
00.05 Introduktion til samtalen
00.10 Samtale (små grupper)
00.25 Opsamling
00.30 Mere inspiration til samtalen
00.35 Samtale (små grupper)
00.50 Afslutning
De enkelte samtaler bliver struktureret ud fra de forskellige temaer og antallet af deltagere i forløbet. Mellem samtalerne kan gruppen skrive sammen på Facebook.
Samtalen kører over tre uger og lukkes derefter ned.
Hver samtale har plads til max 12 personer inkl. samtaleværten.
Tankeland skal være et behageligt og trygt fællesskab at være en del af. Derfor har vi disse "regler":
Der er ikke noget rigtigt eller forkert at sige, mene eller tænke i Tankeland.
Andres tanker og holdninger mødes med respekt af samtalevært og deltagere.
Du har ikke pligt til at dele noget, du ikke har lyst til.
Tankeland er en samtale mellem et begrænset antal personer. Du har ikke ret til at dele de andre deltageres historier uden for samtalen.
Hvis du i løbet af samtalen oplever noget, du har brug for at snakke om, så tag enten fat i en person, der kender dig godt, eller samtaleværten – alt efter hvem du foretrækker at snakke med om emnet.
Tankeland er for alle gymnasieelever og jævnaldrende. Det kræver ingen forudsætning at deltage - kun nysgerrighed og lyst til at tale med andre.
Ja, det er gratis at deltage.
For at deltage skal du melde din ind i samtalens Facebook-gruppe. Når du melder dig ind i en Facebook-gruppe. I gruppen vælger du, hvilke af de tre samtaler, du kan deltage i.
Samtalerne foregår på en videoplatform, der hedder Whereby.com. Det er meget simpelt. Se eventuelt videoen øverst på siden.
Du skal bruge en computer med internetforbindelse og kamera. Alternativt kan du også bruge en smartphone eller tablet.
Tankeland er udviklet en gruppe frivillige fra Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse (DKG) - en 120 år gammel organisation tilknyttet Folkekirken. DKG arrangerer mødesteder for unge under uddannelse, hvor der er plads til at diskutere store spørgsmål.
Send en besked til Mia Vognstoft Vad eller Peter Vittrup på Facebook eller info@tankeland.dk - så fortæller vi mere.
Tidligere deltagere har sagt:
"Jeg synes, det var helt vildt fedt! Vildt fedt at have samtaler om nogle dybere ting, end man normalt har i sin hverdag."
"Det bedste var at høre andres perspektiver og på den måde blive klogere på sig selv."
"Det var fedt, at man havde mulighed for at sidde derhjemme og stadig lære nogle nye mennesker at kende."
"Det var fedt at snakke med nogen, jeg ikke kendte i forvejen. Det er helt klart noget, jeg vil anbefale til andre eller selv deltage i igen."