Ondskab. Noget så ekstremt, og måske forbudt, er også lidt spændende. Og hvis du synes det, er du langt fra den eneste. Men ondskab kan være et diffust begreb. Hvis man søger i den danske ordbog, kan man hurtigt definere ondskab:

Tilbøjelighed til at tilføje andre smerte, skade eller lidelse; det at være ond.

Umiddelbart en meget præcis definition - og så kunne samtaleforløbet godt blive en anelse kort.

Men... Definitionen beskriver en tilbøjelighed, måske endda et personlighedstræk? Og det kræver et menneske. Men hvilket menneske? For hvem er ond? Er det kun psykopater, der gør onde ting, eller kunne det ligeså godt være dig og mig? Og er det egentlig okay, at noget er ondt, hvis bare det er retfærdigt?

Hvad med den onde handling - hvornår tilføjer man andre smerter? Hvorfor er vi fascineret af ondskab? Kommer fascinationen fra, at der ligger en urkraft i os alle, der trækker os hen mod ødelæggelse, eller er det bare et spørgsmål om en tilfældig interesse? Og så er der lige det med Gud, kristendommen, og hvordan den forklarer ondskaben i vores verden og os, for Gud er jo god og vil os det bedste?

Intrigued? Så håber jeg vi ses.