Hvad er ondskab?
Vært: Sara Østergaard Andersen
Tre samtaler om ondskab
Ondskab. Noget så ekstremt, og måske forbudt, er også lidt spændende. Og hvis du synes det, er du langt fra den eneste. Men ondskab kan være et diffust begreb. Hvis man søger i den danske ordbog, kan man hurtigt definere ondskab:
Tilbøjelighed til at tilføje andre smerte, skade eller lidelse; det at være ond.
Umiddelbart en meget præcis definition - og så kunne samtaleforløbet godt blive en anelse kort.
Men... Definitionen beskriver en tilbøjelighed, måske endda et personlighedstræk? Og det kræver et menneske. Men hvilket menneske? For hvem er ond? Er det kun psykopater, der gør onde ting, eller kunne det ligeså godt være dig og mig? Og er det egentlig okay, at noget er ondt, hvis bare det er retfærdigt?
Hvad med den onde handling - hvornår tilføjer man andre smerter? Hvorfor er vi fascineret af ondskab? Kommer fascinationen fra, at der ligger en urkraft i os alle, der trækker os hen mod ødelæggelse, eller er det bare et spørgsmål om en tilfældig interesse? Og så er der lige det med Gud, kristendommen, og hvordan den forklarer ondskaben i vores verden og os, for Gud er jo god og vil os det bedste?
Intrigued? Så håber jeg vi ses.
Vil du være med?
Meld dig ind samtalens Facebook-gruppe
I gruppen vælger du, hvilke af de tre samtaler, du vil deltage i. Det er også i gruppen vi kan skrive med hinanden mellem samtalerne.
Facebook-gruppen er privat.
Fakta om samtalerne
Tre videosamtaler + beskeder i en lukket Facebook-gruppe.
Videosamtaler:
Tirsdag den 8. september kl. 20-21 - Evil is what evil does?
Tirsdag den 15. september kl. 20-21 - Lille spejl på væggen der, hvem er ondest i landet her?
Tirsdag den 22. september kl. 20-21 - Appetitlig ondskab fra Kundskabens træ og kristendommens syn på den appetit.
Du kan vælge at deltage i én eller flere af samtalerne.
Om Sara Østergaard Andersen
Sara er psykologistuderende på Aarhus Universitet. Hun er stor tilhænger af hverdagseventyr og forsøger at leve efter “ hvo intet vover, intet vinder” - omend det kræver lidt øvelse. Hun er i gang med at sy sig en hjemmelavet garderobe med store ærmer og masser af farver, for en verden kun i sort/hvid har aldrig været hendes kop te.
Nogle gange er livet fyldt med glimmer og marabou chokolade. Andre gange består livet af tanker og følelser, der sætter et dybere aftryk. Og de samtaler, hvor man taler om og lytter til det, der har betydning, uanset indhold, er de samtaler, hvor man kan gøre en forskel for hinanden og sig selv. Og der vil Sara gerne tale med.