Hvor skal jeg rejse hen?
Vært: Peter Vittrup
Samtalestart: Mandag den 20. april 2020
Togrejse rundt i Østeuropa? Volontør på en skole i Sydamerika? Gast på et verdensomsejlende skib? Arbejdsferie, højskoleophold, solorejse, charterrejse, dannelsesrejse.
Der er uendeligt mange måder at rejse på, og endnu flere steder man kunne rejse hen. Samtalen her er for dig, der overvejer at rejse ud i verden på et tidspunkt - og som gerne vil inspireres og høre om andres erfaringer.
Vi skal blandt andet:
Snakke med andre unge, der lige nu rejser rundt ude i verden
Undersøge vores egne rejsedrømme, og hvad vi egentligt længes efter
Høre tips og tricks fra erfarne rejsende
Fakta om samtalen
Tre videomøder + samtale på Facebook Messenger mellem møderne:
Videomøder
Mandag den 20. april kl. 19-20 - Rejsefællesskaber
Mandag den 27. april kl. 19-20 - Solorejser
Mandag den 4. maj kl. 19-20 - Dannelsesrejser
Målet med samtalerne er at sætte tankerne i gang og inspirere hinanden.
Tilmeldingen er lukket
Om Peter Vittrup
Peter arbejder som digital designer på Seismonaut og i sin egen virksomhed.
Efter gymnasiet tog Peter på højskole i Mongoliet, og han har siden haft udlængsel - mere eller mindre konstant. Gennem årene har han blandt andet været alene i USA, Caribien og Venezuela, med en kammerat på vandretur i Kirgisistan og på rigtig mange togrejser rundt i Østeuropa. Ofte uden mål - udover at opsøge bestemte følelser eller stemninger.
Peter er frivillig husvært i YMCA Amager og bestyrelsesmedlem i DKG.